Danmarks flag – Dannebrog

af | jul 30, 2024 | Flag, Korsflag, Rød, hvid | 0 Kommentarer

Du kan herunder klikke dig videre, alt efter om du ønsker at købe eller downloade Danmarks flag – Dannebrog. Det er gratis at downloade flag som .PNG filer via vores side, men de må ikke bruges i kommerciel sammenhæng.

Det danske flag er et af de ældste nationalflag i verden, og har haft stor betydning for udseendet af mange andre nationale flag, blandt andet er det norske og svenske flag et udspring af det danske. Vores kære flag har navnet Dannebrog og er et korsflag i farver hvid og rød. Her kan du købe forskellige udgaver af Dannebrog og læse hele historien om flaget længere nede på siden.

Det er meget forskelligt fra land til land, hvornår man begyndte at have et flag, derfor kan man ikke med sikkerhed sige hvor og hvornår flaget stammer fra. Men i 1600-tallet begyndte det at være en tradition at have en fane på sit skib, der viste hvilket land man kom fra, og senere blev det et krav at tilkendegive sin nationalitet når man var til søs. Derfra udviklede det sig til at disse flag og faner blev til nationalflag.

Historien om Danmarks flag – Dannebrog

Før flaget kom, havde lande som regel et våbenskjold der repræsenterede hvor man kom fra, og hvem man kæmpede for. Det danske våbenskjold kan spores helt tilbage til Knud den 6. som var konge tilbage i 1194. Det danske våbenskjold består af 3 blå løver med gyldne klør og kroner på, de er tegnet på en gylden baggrund og omgivet af 9 røde hjerter. Det var det der indtil flaget kom, kendetegnede Danmark.

Historien om Dannebrog siger at flaget faldt ned fra himlen ved et slag i Tallin, Estland – dengang hed det Lyndanisse – d. 15. juni 1219, den dag er senere blevet kendt som Valdemarsdag. Der er dog stor usikkerhed omkring historien, da den stammer fra 300 år gamle overleveringer og først blev skrevet ned i 1520’erne. Historikere er faktisk enige om at flaget allerede blev brugt i år 1208 ved et andet slag i Estland, men der er ikke nogen specifik dato, og det menes at man i overleveringerne har valgt at fortælle om flaget der faldt fra himlen, ved det noget større slag i Estland 15. juni 1219, simpelthen fordi det er en bedre historie. Det menes at danskernes hær var ved at tabe, da Dannebrog faldt fra himlen og vendte heldet ved slaget.

Betydning af navnet Dannebrog

Dannebrog er selvfølgelig ikke bare en tilfældig sammensætning af bogstaver, det kommer af noget. Det menes at være en sammensætning af to ord: Daner være det ene og brog det andet. En Daner eller Danerne er navnet på den befolkning der grundlagde Dania (i dag Danmark) tilbage i 500-tallet. Så Danne- stammer altså fra navnet på landet Danmark og befolkningen (oprindelige Danerne). Den anden del af ordet -brog, betyder oprindeligt en form for tøj, klæde eller stof, og det kan en fane altså også dækkes af. Skal man forklare betydningen af navnet Dannebrog, vil man dog sige at det betyder, ‘Danernes fane’ eller ‘Danernes rødfarvet fane’.

Brug af det danske flag Dannebrog

Et national flag bliver brugt på mange forskellige måde, og til mange lejligheder. Der er store traditioner for brug af Dannebrog, og også store traditioner for hvordan man absolut ikke skal anvende det. Traditionerne er noget der opstår med tiden og der er mere skik for at følge de nogen omgangskredse end i andre.

Der er ikke nogen direkte lovgivning for anvendelse af det Danske flag, men der er som sagt meget tradition og skik på området, og derfor kan man også hurtigt støde nogen hvis ikke dette overholdes. Den normale måde at anvende Dannebrog på, for den almindelige dansker, er ved at hejse det op i en flagstang. Flaget må først hejses ved solopgang, men ikke tidligere end klokken 8. Har man en flagstang hvor man hejser flaget op i, skal man ifølge traditionen og tage det igen inden solnedgang, medmindre det er under belysning. Flaget må ikke på noget tidspunkt rører jorden, hvis det gør det kommer vi ifølge traditionen i krig. Det samtidig også et spørgsmål om at vise fanen værdighed.

Det danske flag bliver ikke brugt særlig meget af den almene befolkning, det er de færreste der har flagstang og tiden til at hejse flag hver dag. Det bliver i vore dage mest brugt at offentlige instanser og foreninger. Især hos spejderne og i militæret har flaget stadig en stor betydning og mange traditioner.

Flagdage i Danmark

I Danmark har vi stor tradition for at ære vores flag dage, blandt andet ved at busserne kører med flag på danske flagdage og royale fødselsdage. Også på europæiske eller EU mærkedage kører busserne med et dansk flag og et EU flag. I Danmark har vi mange flagdage og mange royale fødselsdage og mærkedage, med et af verdens ældste monarkier. Her kan du se listen over alle danske flagdage.

Officielle danske flagdage

Der er en række helt officielle flagdage, hvor alle danskere med flag og flagstang må flage. Disse er de officielle danske flagdage, udover dem findes der også en række flagdage hvor de primært er forsvaret der flager, altså hvor det danske flag bliver hejst på forsvarets baser. Der findes også kirkelige flagdage hvor alle landets kirker hejser flaget. Her kommer først et overblik over de officielle danske flagdage.

  • 1. januar – Nytårsdag
  • 5. februar – Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary
  • 6. februar – Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie
  • 3. april – Langfredag (halv stang hele dagen)
  • 5. april – Påskedag
  • 9. april – Danmarks besættelse (halv stang til kl. 1200)
  • 16. april – Hendes Majestæt Dronning Margrethe II
  • 29. april – Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte
  • 5. maj – Danmarks befrielse 1945
  • 14. maj – Kristi Himmelfartsdag
  • 24. maj – Pinsedag
  • 26. maj – Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik
  • 5. juni – Grundlovsdag
  • 7. juni – Hans Kongelige Højhed Prins Joachim
  • 11. juni – Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen
  • 15. juni – Valdemarsdag. Genforeningsdagen 1920
  • 5. september – Danmarks udsendte
  • 25. december – Juledag

Kirkelige flagdage

På mange af de kirkelige flagdage, hejser almindelige danske hjem også flag. Kirkens flagdage er alle de sekundære kristne højtider, da alle de primære er under officielle flagdage. Kirken flager også på disse dage.

  • 29. marts – Palmesøndag
  • 2. april – Skærtorsdag
  • 6. april – 2. Påskedag
  • 1. maj – Store Bededag
  • 25. maj – 2. Pinsedag
  • 26. december – 2. Juledag

Forsvarets flagdage

Forsvaret flager udover på de offecielle flagdage, også ved årsdagene der markere forskellige krige. Alle støtte slag og krige der har haft en betydning for den danske historie, har forsvaret taget til sig som deres officielle flagdage, for at ære det tapre mænd der har kæmpet for Danmarks ære ved disse slag.

  • 29. januar – Holmens Hæderstegn
  • 2. februar – Kampen ved Mysunde 1864
  • 11. februar – Stormen på København 1659
  • 2. april – Slaget på Reden 1801
  • 18. april – Slaget ved Dybbøl 1864
  • 9. maj – Kampen ved Helgoland 1864
  • 5. juni – Kampen ved Dybbøl 1848
  • 1. juli – Slaget i Køge Bugt 1677
  • 6. juli – Slaget ved Fredericia 1849
  • 25. juli – Slaget ved Isted 1850
  • 4. oktober – Stormen på Frederiksstad 1850

Flagtyper og mål

Flag findes ofte i forskellige dimensioner, og det danske flag er ikke nogen undtagelse. Der er ikke nogen der siger at man ikke må lave det danske flag i den størrelse man har lyst, men der er nogle officielle mål og farver for et rigtigt Dannebrog flag. Mål og farver følger herunder.

Farver i hex koder: #E31836 eller #AC0234
Materiale: 100% polyester
Vægt: 130-175 gram pr. m2
Størrelseforhold: 28:34 (28:37 med slidkant)
Flagstang: 5 gange flagets højde

Der findes også forskellige former af det danske nationalflag. De bliver alle brugt ved forskellige anledninger, og nogle må kun bruges af udvalgte offentlige og private instanser. Nedenfor er navnene på de forskellige flag listet.

  • Vimpelflag
  • Splitflag
  • Orlogsflag

Kongeskibet Dannebrog

Kongeskibet Dannebrog blev færdigbygget og søsat i år 1931, hvor det også afløste dets forgænger kaldtes Hjuldamperen Dannebrog. Hjuldamperen Dannebrog blev bygget tilbage i 1879, men blev først kongeskib i 1912 indtil dets erstatning i 1931. Det nuværende kongeskib er tegnet af N.K. Nielsen og er navngivet af Dronning Alexdrine, som var Christian d. 10. kone.

Skibet er bygget af stål og opdelt i 2 sektioner: foran skorstenen og bagved skorstenen. Foran skorstenen opholder besætningen sig, samt alt lasten og motorrummene. Bagved er de kongelige gemakker, arbejdsværelser og spisesalon mm. Besætningen på skibet består af i alt 57 medlemmer: 39 værnepligtige, 9 officerer, 7 sergenter og 2 konstabler. Alle medlemmer af besætningen bliver håndplukket til opgaven.

Tekniske data:

  • topfart 13,5 knob
  • længde 78,43 m
  • bredde 10,42 m
  • 300.000 sømil tilbagelagt

Den amerikanske by Dannebrog

Der er i Nebraska, USA en by der er opkaldt efter det danske flag – Dannebrog. Byen blev grundlagt i 1871 af danske nybyggere, der lige var kommet til Amerika. Det var manden ved navnet Lars Hannibal der stod bag opbygningen af byen. Det er en meget lille by og den har flere gange været på grænsen til at uddø, men der er stadig liv i byen den dag i dag med omkring 350 indbyggere.

Find et flag

Reklame

Andre flag

Reklame