Spansk flag – La Rojigualda
Spanske flag i høj deluxe kvalitet
iHvordan ser det Spanske flag ud?
Det spanske flag er som de fleste sydeuropæiske flag ikke et korsflag. Det består istedet af vandrette striber i forskellige farver. Spaniens flag bliver i dag brugt i to forskellige designs, begge er det gule og røde flag, forskellen består af et våbenskjold der er placeret i den gule stribe i flaget. Det ene flag man bruger har altså et våbenskjold, hvor det andet består af et flag med en rød, en gul og en rød stribe.
Hvad hedder det Spanske flag?
Det spanske flag hedder Rojigualda, som betyder Rød Farvereseda – Roji betyder rød og gualda betyder farvereseda. Farvereseda er en plante der vokser vildt i naturen og er gul, hvilket passer på den gule stribe i det spanske flag, og så er den omgivet af farven rød oppe og nede. Der af kommer det populære navn til flaget i Spanien – Rojigualda.
Hvor gammel er Spaniens flag?
Spaniens flag er fra 1785 og dermed mere end 230 år gammelt. I 2021 er flaget helt præcist 236 år gammelt.
Det er lavet som søflag af en spansk kunstner, der lavede 12 forskellige udgaver af et spansk flag, hvor det nuværende var det der blev valgt som repræsentant for det spanske land.
Spaniens flags historie
Det spanske flags oprindelse stammer tilbage fra 1785, hvor det blev valgt af Charles den 3. af Spanien til at være flaget der skulle repræsentere Spanien til søs. Det blev udvalgt blandt 12 forskellige flag, der var designet af samme spanske kunstner. Det er det søflag der har lagt grund for det nuværende flag. I mange år blev det kun brugt på vandet, men i starten af 1800-tallet begyndte man at se de første flag blive brugt at af militæret på land. I 1843 gjorde dronning Isabella 2. flaget til Spaniens officielle nationalflag.
Som de fleste andre lande havde Spanien i mange år deres våbenskjold til at repræsentere nationen, da selve landet var delt op i mange regioner som brugte forskellige faner. De ældre flag bestod ofte af symboler med betydning for en religion eller andet. Nogen af dem havde de samme farver som det nuværende spanske flag. Farverne i det nuværende flag stammer fra Aragoniens flag, som var flaget for et af de spanske kongeriger. Man mener at Aragoniens flag stammer fra omkring år 1150.
I 1978 blev det spanske flag defineret i den spanske grundlov. De fik navnnet La Rojigualda, og blev defineret med de nuværende farver og sammensætning af dem.
Flagets design
Det spanske flag består af to farver: rød og gul. Farverne er fordelt på 3 vandrette striber i flaget, den øverste og nederste striber er rød, og den midterste striber er gul men er ligeså bred som de 2 røde til sammen. Flaget bliver brugt i to udgaver, som du også kan se herunder. Den ene udgave bruges som et civil flag, og indeholder altså ikke det spanske våbenskjold. Den anden udgave er det officielle spanske nationalflag, og der er våbenskjoldet inkorporeret i flaget, hvor det er placeret lidt til venstre i den gule stribe.
Læs om forskellen på et civilflag og nationalflag.
Spaniens officielle flagdage
Det er sparsomt med oplysninger om Spaniens nationaldage på nettet, du må derfor meget gerne kontakte os hvis du ved noget vi ikke gør. Herunder er en liste over vigtige spanske dage, om de flager i hele landet på disse dage vides ikke, men de har stor betydning og lange traditioner i landet.
- 12. oktober – Spaniens nationaldag.
0 kommentarer