Slår du op i den store flagbog, vil du finde ud af at Østrig sammen med Danmark er et af verdens ældste nationalflag. Det har dog ikke altid været de rød-hvide farver der har været kendetegnet ved det østrigske flag, hvor vi derimod i Danmark har kendt til vores flag som det ser ud nu, i rigtig mange år.
Køb flotte Østrigske flag til 150 kr klik her
Østrigs flags oprindelse
Som skrevet er falget et af de ældste i verden, men før flag virkelig begyndte at blive brugt som symbol på nationalitet, brugte man våbenskjold og de fleste flag stammer også fra et lands våbenskjold. Det var ikke før 1400-tallet at østrig begyndte at bruge flaget med de farver vi kender idag. Før det var det våbenskjoldet der blev brugt når hæren marcherede i krig.
Farverne stammer til gengæld fra langt tilbage i tiden, helt tilbage til det 12. århundrede. Legenden siger at Leopold d. 5. af Østrig ved et slag i Acre, blev fuldstændig dækket af blod og da han fjernede sit bælte var der en helt ren, hvid stribe og deraf kom farverne rød-hvid-rød. Selvom ideen til farverne kom dengang, har man først dokumentation for deres brug i år 1230 på et af kongens segl. De første flag med de velkendte farver kom som skrevet først i 1400-tallet, og i 1700-tallet begyndte man officielt at bruge farverne som nationalflag på havet, indtil det i 1918 blev det officielle nationalflag.
Variationer af flaget
Det er dog ikke det eneste flag man har haft i Østrig, men man har heller ikke haft et hav af forskellige flag som i mange andre europæiske lande. Men fra det 18. århundrede og under Østrig-Ungarn brugte man et andet flag, et der var sort og gult og kun bestående af to striber. Det havde noget at gøre med den kongefamilie der have styret, og det var deres familieflag. Selvom man have det sort-gule flag som nationalflag i perioden, blev det oprindelige østrigske flag stadig brugt som flag på havet. Efter 1. verdenskrig da Østrig-Ungarn gik i opløsning tog man det oprindelige flag tilbage som nationalflag.
Flagets udseende
Som du kan se ovenfor er der 3 variationer af det østrigske flag, hvoraf en af dem ikke er blevet brugt siden opløsningen af Østrig-Ungarn. I dag består flaget af 3 vandrette striber i rød-hvid-rød, som alle er lige brede og altså udgør 1/3 af flaget. Statsflaget har det østrigske våbenskjold placeret i midten, våbenskjoldet er en ørn der holder hammer og segl i sine klør, bær en krone og på brystet har et skjolde med flagets farver.
Nationale flagdage
Det er ikke klart hvordan Østrig bruger deres flag på specielle dage. Østrig har en lang historie og der er derfor sikkert også masser af lejligheder hvor flaget bliver brugt til at fejre og mindes disse historiske øjeblikke. Deres nationaldag er den 26. oktober, og det har det været siden 1955, hvor det blev besluttet af Østrigs nationalråd at Østrig for altid skulle være neutrale i fremtidige militære opgør.
Ved du noget mere om Østrig nationale flagdage, skal du være velkommen til at skrive til os ved at efterlade en kommentar her på siden.